Hotel SP34

Egholm VVS spiller en stor rolle i at skabe Københavns nye hotelattraktion Hotel SP34 med 4-stjernet komfort. 15 mand var fast på projektet, og det tog ni måneder at udføre.

I Sankt Peder Stræde i Københavns latinerkvarter er tre ældre ejendomme ombygget til det moderne SP34 boutique hotel med 118 værelser, konferencecenter og restaurant og selvfølgelig med al moderne komfort. VVS projekt løb op i syv millioner kroner til ombygningen af det gamle Fox hotel til det moderne boutique Hotel SP34.

Den største udfordring i opgaven har været de fysiske pladsforhold. Havde det været et nybyggeri, ville arkitekt og rådgiver sikre plads i installationsskakte til installationer og sikre rationelle arbejdsvilkår for de udførende.

I de gamle bygninger er det derimod en kompliceret opgave at trække rør og udføre installationer. Der er niveauforskelle, fordi tre bygninger lægges sammen. Og pladsen er begrænset for alle de nye installationer, der er nødvendige for at skabe 4-stjernet komfort.

-Alle rør og installationer er tilpasset husets indretning, siger Jesper Egholm, Egholm VVS, der er ofte udfører renoveringer og ombygninger og derfor er vant til komplekse opgaver. Han fortsætter:

-Vi har været nødt til at lægge rør, hvor der er plads. Derfor har vi udført rigtig mange samlinger, og derfor bliver tid og kvalitet en vigtig parameter. Vi har sparet tid ved at anvende Viega presfittings, som er hurtige at udføre. Der er flere tusinde samlinger, og bare det at spare nogle minutter ved hver samling spiller en stor rolle for projektøkonomien.

-Desuden har kunden fået en udvidet 10 års garanti på materialerne, fordi vi anvender Viega fittings, rør og installationer hele vejen. Én leverandør skaber tryghed for os og for kunden.

Den samlede VVS entreprise løber op i syv millioner kroner. Egholm VVS har udført al VVS-arbejdet med vand, afløb, varme, gas til køkken samt lægge nyt skifereternit tag.

Bredden giver mange fordele
Egholm VVS har valgt én systemleverandør til alle installationer, og det betyder en række fordele. Bredden giver mange fordele. VVS’eren kan altid kontakte Viega med tekniske spørgsmål, og Viega sørger for en god backup med uddannelse i nye metoder og information om korrosion, hygiejne og optimal dimensionering. 

Varmt og koldt vand er ført i Sanpress rustfri stål og 16 mm Combi PB. I badeværelserne er der brugt den nye Viega PB koblingsdåse til indbygning, der sikrer et godt flow, er pladsbesparende og kan monteres i en enkelt arbejdsgang.

Badeværelset er typisk en målestok for hotellets kvalitetsniveau, og på SP34 er de pænt store, holdt i lyse farver med hvide vægfliser og sanitet. Det væghængte Viega Eco Plus toiletstativ er en elegant løsning, der også er rengøringsvenlig.

Objekt Hotel
Sted København, Denmark
År 2013
Objekttype Renovering
Bruksområde Hoteller
Installasjon Egholm VVS
Tilbake